Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere
Søgemaskine til ledige stillingerDEICHMANN

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillingsopslag  › 

Salgsassistent


  

 

 

 

Bliv salgsassistent hos Deichmann.

Er du også vild med sko og trives med mennesker?

Hvorfor arbejde hos os?

Hos Deichmann har vi et kæmpe udvalg af de nyeste skotrends til hele familien i god kvalitet og til meget fordelagtige priser. Særligt for Deichmann har vi et rack room koncept, så alle skoæsker står fremme i butikken. Derfor kan vores kunder selv finde det, de vil prøve. Det koncept har gjort os til Europas største skoforhandler. I Danmark har vi 30 butikker – og nu har du mulighed for at blive salgsassistent i én af dem.
Det skal være rart at gå på arbejde hos Deichmann. Så uanset om du arbejder få eller mange timer, har vi fokus på dig og det sociale sammenhold i butikken.
Vi tilbyder:
• Et sjovt og alsidigt job
• Et struktureret oplæringsforløb
• Løn efter gældende overenskomst suppleret med omsætningsprovision
• Pensionsordning
• Personalerabat



Hvorfor ansætte dig?

Du er smilende og imødekommende, byder kunderne velkommen og står klar med råd og vejledning hvis det behøves. Pga. vores rack room koncept er en af dine vigtigste arbejdsopgaver at sørge for at skoene altid præsenteres flot og let tilgængeligt for kunderne. Dette kræver at vi løbende rokerer de mange æsker i butikken, så vær klar til at tage fat.


Jobbet

Du er godt rustet til jobbet, hvis du:
• Er interesseret i sko og mode.
• Er imødekommende og klar til at give gode kundeoplevelser.
• Har mod på at tage ansvar, og du er fleksibel i forhold til dine arbejdstider.
• Er klar på at tage fat.
• Måske har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav.


Yderligere oplysninger

Hvordan søger du stillingen?
Vi søger løbende salgsassistenter til vores butikker i hele landet. Derfor opfordrer vi dig til at lægge din ansøgning ind i vores rekrutteringssystem. Så kontakter vi dig, hvis vi finder din profil interessant og mangler en salgsassistent i dit område.
Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist

31-03-2018


Kontaktperson

HR-ansvarlig Nanna Bitsch-Jensen på tlf. 33 34 38 11.

__________________________________________________________________

DEICHMANN-koncernen er markedsleder i Europa og blev oprindelig grundlagt i Essen i 1913 af Heinrich Deichmann, og er den dag i dag en familiedrevet virksomhed med tredje generation ved roret. Virksomheden har gennem årene oplevet en kontinuerlig vækst, og er nu repræsenteret i 24 lande med mere end 3.800 butikker på verdensplan. Deichmann er en moderne virksomhed, der under visionen ”Virksomheden skal tjene mennesket” går op i sine medarbejderes trivsel, fokuserer på ordentlige arbejdsvilkår for sine medarbejdere og samarbejdspartnerne, og ikke mindst at give kunderne moderigtige kvalitetssko til fornuftige priser. Dette opnås igennem direkte globalt indkøb, fladt hierarki, teamwork og en menneskeorienteret virksomhedskultur. Deichmann åbnede sin første butik i Danmark i 2003 og i Sverige i 2007. Deichmann forventer i de kommende år at ekspandere i hele Skandinavien. Vi kan tilbyde dig et spændende job med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Læs mere på deichmann.com.